Træbeskyttelse – hold dine trævægge ved lige

Træ er et naturmateriale, der har brug for træbeskyttelse for at blive vedligeholdt. Har du træ på husets udvendige vægge, vil de i løbet af året blive udsat for både fugt og høj varme. Det kan ikke kun forværre træets naturligt smukke udseende – går der skimmel eller forrådnelse i træet, er det nødvendigt med udskiftning af træet, og det kan hurtigt blive dyrt. Det kan derfor være en god idé at komme problemet i forkøbet ved at give træet en jævnlig belægning med træbeskyttelse. Vittrup Malerfirma har mange års erfaring med vedligeholdelse af trævægge og træterrasser. Hvis du gerne vil have professionelle til at give dit træ den rette behandling, så kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud.

Træbeskyttelse under de rette forhold

Når vi skal hjælpe dig med vedligeholdelse af dine forskellige træsorter, er vi meget opmærksomme på, at træet får et lag træbeskyttelse under de rette forhold. Påføring af træbeskyttelse på den forkerte måde kan føre til større skade end gavn. Derfor tager vi de rigtige forholdsregler: Inden vi går i gang med belægning, inspicerer vi bl.a. træet, så det har den rette tørhed. Er det tilfældet, går vi i gang med arbejdet. Afhængig af hvor mange lag du bestiller og materiale, kan træbeskyttelsen holde i op til 8 år.

Den rette træbeskyttelse

Hvilke træsorter du har i dit hjem, har betydning for, hvilken træbeskyttelse vi gør brug af: Enten er træbeskyttelsen oliebaseret eller vandbaseret, og det er vigtigt, at træet fortsat får samme type – Får en træsort, der normalt får en vandbaseret, et lag med en oliebaseret, kan det have store konsekvenser for træet. Dog er det muligt at gøre det modsatte, da vandbaseret træbeskyttelse fungerer som et beskyttende lag, der lader træet ånde. Det samme sker ikke med den oliebaserede træbeskyttelse, der også siver ned til træfibrene og derfor påvirker træet mere. Med en hurtig vurdering kan vi finde ud af, hvilken slags træbeskyttelse der bedst passer på dine træoverflader.